nyheder

Rådhuspladsen indtaget af elbiler
25. jan. 2012

Lanceringen af verdens første elbil med udskifteligt batteri med tilhørende ladeinfrastruktur nærmer sig med hastigt. Vi har gennem snart et år kørt Københavns gader tynde. I fredags blev Renault Fluence Z.E. vist frem foran Københavns Rådhus for 50 af EU's transport attachéer, der var på et tredages besøg inviteret af Transportministeriet i anledning af EU formandskabet.

Flot så det derfor ud fredag eftermiddag, da 10 Renault Fluence Z.E. stod parkeret på balustraden foran hovedindgangen til Københavns Rådhus. Interessen og spørgelysten var stor blandt deltagerne, der afsluttede Danmarksbesøget med fortællingen om Better Place og ikke mindst en køretur i Indre By.

Under testkørslerne og fremvisningen af bilerne og stoppede mange forbipasserende nysgerrigt op for at kigge nærmere på bilen. Det blev til en god snak om både bilen, Better Place og hvad der skal til for at tilbyde danskerne en alternativ løsning til benzinbilen. Som altid er det rart at opleve interessen fra såvel det politiske miljø, som hos den almene borger på nærmeste hold. Det var generelt en positiv oplevelse og en god dialog med de europæiske embedsmænd og nu en vished om at kendskabet til Better Place er lidt større ude i Europa.

pressekontakt

Susanne Tolstrup
Kommunikationsdirektør
susanne.tolstrup@betterplace.com
+45 31351190

 

Mikkel Linnet
Pressechef
mikkel.linnet@betterplace.com
+45 31730561

 

Claus Melvej
Kommunikationskonsulent
claus.melvej@betterplace.com
+45 30372539